Undervisningen er tilrettelagt således, at eleven gradvist føres fra en let til en sværere øvelse.Vi begynder med lidt grundlæggende viden om bilen.
Dernæst skal vi lære om de andre køretøjer, og de muligheder føreren af disse har.
Herefter er det tid til at komme på den lukkede øvelsesplads, i daglig tale kaldet kravlegården. Her lærer du at betjene bilen, samt at udføre forskellige manøvrer og husk, at intet skal være perfekt.
Derefter begynder vi på den egentlige teori, og denne skal så efterfølgende afprøves i bilen. I begyndelsen kører vi uden for byen, så vi undgår den tætteste trafik.
Efterhånden kommer vi så i mere intens trafik.
Undervejs i forløbet vil der blive lavet teoriprøver i lokalet, så vi kan forberede os til den "rigtige" teoriprøve.
Når teorien er indlært, og vi har kørt de krævede lektioner, er du ved at være klar til teoriprøven.
Efter teoriprøven skal du på køreteknisk kursus også kaldet glatbanen. Her vil du lære, at styre og bremse blien under sværere forhold, således at du er forberedt på hvordan du skal køre i vintertiden.
Hele undervisningen afsluttes med køreprøven.